Ællinger
I skoven risler den klare å
en blodig vildand bag siven lå,
af jægerens bøsse var den dræbt
den havde sig hen til reden slæbt.

Nu stod de omkring den, de ællinger små
de kunne det slet ikke ret forstå
de krøb under vingen men den var slap
vågn op søde moder, rap, rap, rap.

Så åbnede de alle små næbene vidt
vi er så sultne , åh giv os lidt,
men moderløse var de arme små